Brændenælder

Her i weekenden fik jeg endelig plukket brændenælder til te. Jeg havde nemlig fundet det skønneste sted, langt væk fra veje og huse, hvor der voksede virkelig mange brændenælder.

Det er første gang at jeg høster brændenælder, så jeg var spændt på at se, om jeg ville blive brændt, men med lidt forsigtighed og et par vinterarbejdshandsker gik høsten smertefrit.

Når først nælderne er overhældt med kogende vand eller tørret brænder de ikke mere, og så kan man røre dem.

Nu ligger bladene og tørrer, så de kan bruges til te. Hvis jeg kommer afsted igen efter flere, tror jeg, at bladene skal blancheres og fryses. Brændenælder kan nemlig også bruges i bagværk og i madlavningen, på samme måde, som man bruger spinat.

Det er fantastisk, at man kan sanke sådanne vitaminbomber fyldt med c-vitaminer, jern og kalium ude i naturen, i stedet for at købe vitaminerne på glas, og det er fedt at det er blevet “moderne” igen😉

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmail

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *