Bæredygtig jul – Julemaden

Hvad er det ved julen, der får os til at fråse med maden? Vi bager dobbelt portion julesmåkager – for der må jo ikke mangle noget, og så bliver vi trætte af at spise resterne helt hen i februar! Jeg var selv ved at falde i , da vi bagte jødekager og vaniljekranse i går. Den sunde fornuft vandt heldigvis i sidste øjeblik, for vi har da på ingen måde godt af alle de søde sager. Så vil jeg heller se om jeg kan finde nogle lidt sundere lækkerier til at supplere op med.

Til julemiddagen må der heller ikke mangle noget, og det er virkelig svært at pille ved traditionerne, men vi kan jo altid eksperimentere med friske salater… der med tiden kan blive en ny tradition (dine tarme vil elske dig for en hjælpende hånd i kampen mod den fede julemad). Vi kan også sikre, at vi får frosset så mange rester som muligt ned efter middagen, så de ikke går til spilde – eller dele dem ud blandt gæsterne, så de også kan få glæde af dem.

Vi kan tænke over, hvordan vi laver maden. Man kan for eksempel spare på strømmen og ved at koge risengrøden færdig i sengen. Det er ret let: Giv grøden et hurtige opkog, og lade den derefter stå under dynen i max 3 timer. Kog derefter grøden op igen, og den er klar til servering. Du sparer altså både strøm og tid ved komfuret 🙂

Køb økologiske og/eller lokale produkter. Jeg anerkender, at det kan være en dyr fornøjelse i en i forvejen dyr måned, men igen… mange bække små kan også gøre en forskel, så selv om det så kun bliver til en økologisk piskefløde til risalamanden, så tæller det stadig!

Har du flere tips til bæredygtigt julemad, så del dem endelig med os andre, så vi kan gøre jule mere bæredygtig 🙂

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

2 thoughts on “Bæredygtig jul – Julemaden

  1. Jeg tror ikke, jeg har andre ideer end dem du allerede har nævnt. I min familie deles vi om resterne efterfølgende, hvilket er så dejlig nemt 1. juledag, inden den store julefrokost 2. juledag.
    Er det mig der står for middagen er både anden og stegen økologisk, da jeg helst ikke støtter konventionelle dyre-produktionsformer. Er det andre, som forbereder middagen, spiser jeg selvfølgelig, hvad der bliver serveret 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *