Author: Pia

Jeg gør klar til forspiring

Nu kan vi endelig snart komme i gang med de først forberedelser til køkkenhaven 👏🏼

Jeg kan næsten ikke vente mere, så i dag fandt jeg Pot Makeren og noget gammelt nodepapir frem, og fik lavet de første små potter til forspirring af tomater i vindueskarmen i stuen.

Det er måske overkill, at bruge gammelt nodepapir, men når nu de skal stå i vindueskarmen i stuen, så gør det vel ikke noget, at de også er pæne at kigge på, vel?😉

Kan jeg mon hente buketter i haven resten af året?

Årets første buket er vintergækker fra haven. Snart følger påskeliljer og tulipaner.

Jeg elsker at have blomsterbuketter her i stuen – specielt om vinteren! Men det er jo ikke særligt miljøvenligt, at købe buketter, der har kørt flere hundrede kilometer for at nå frem til en butik… og specielt ikke, når man har en stor have, hvor man med en lille smule planlægning, kan gøre familien selvforsynende med buketter.

Sidste år ved denne tid startede jeg på at gøre vores have til vores helt egen blomsterleverandør. Planen var, at vi skulle kunne hente buketter og grene derude hele året rundt, og låne blomster til krukkerne på terrassen. Men det skal være nemt, så derfor har jeg koncentreret mig om at plante forårsløg og flerårige blomster og buske, så blomsterne kommer helt af sig selv😉

Jeg troede, at der ville gå flere år før vi nåede i mål, men det er lige før at jeg tror, at vi vil kunne hente alle vores buketter i haven allerede i år👏🏼 …jeg vil i hvert fald gøre et forsøg 😉

Hyben til min morgensmoothie

Min morgensmoothie indeholder hyben, ingefær, banan, blandede bær, plantemælk, hørfrøolie, chiafrø, kanel og lakridspulver – og den kan helt klart anbefales😉

I sommers var første gang jeg sankede hyben, for at have dem i fryseren vinteren over, og jeg var ret spændt på at se, om jeg ville have nok til hele vinteren, for hvor mange hyben bruger man lige på 3 måneder?🤔

Det havde jeg heldigvis, og det betyder at jeg helt sikkert skal ud og sanke hyben igen denne sommer, for hvem kan ikke bruge et ekstra boost af naturlige C-vitaminer i løbet af den lange kolde vinter?

I år vil jeg gerne sanke brændælder til mit vinterforår, meeeen det kommer til at tage lidt tilløb, for jeg kan tydeligt huske, hvordan de brænder🙈

Første uge med madplanen på frost

Det er nu snart halvanden uge siden, at vi prøvede at indføre lidt mere system i fryseren, ved at dedikere den øverste fryseskuffe til de råvarer, som vi skulle bruge ifølge madplanen i den kommende uge.

Status er, at det fungere super godt. Det er lykkedes mig at redde det, hver gang jeg var ved at glemme, at tage kød op til dagen efter, og det er helt sikkert fordi, at jeg ikke skulle i kælderen eller lede flere fryseskuffer igennem, for at finde det vi skal bruge.

Så den frosne madplan er kommet for at blive, for vi sparer helt sikker både tid og penge ved ikke at skulle en ekstra tur i Netto, for at køber noget vi allerede har i fryseren (for hvem kan lige finde ud af det der med, kun at købe det der står på indkøbssedlen?😉).

Chokoladetomater

Jeg besluttede mig sidste år for, at der skulle en ny sort tomater ind i mit liv her til sommer. Vi har haft den samme sort i to år nu, for forrige sommer høstede jeg frø, fra vores tomatplanter, og det var kun dem, vi havde i køkkenhaven sidste år.

Det er en god sort (jeg kender desværre ikke navnet, for det var bare en af de billige små potter, man købe i ethvert supermarked), der giver en ok høst, og som klarer sig godt på friland, så dem skal også med i køkkenhaven igen i år… men denne gang skal den altså suppleres af endnu en sort.

Valget faldt på “chokolade cherry”. Bare navnet alene er jo grund nok til at prøvede af, ik? Den glæder jeg mig til at smage, og jeg kan næste ikke vente med at begynde forspirringen… men det er jo heldigvis lige om lidt, at vi kan gå igang 😊😊

Glutenfri pizzabund

Jeg savner pizza, så junior og jeg gik i køkkenet for at eksperimentere med at lave en lækker glutenfri pizzabund, og det lykkedes faktisk over al forventning.

Da det var et eksperiment, har vi ikke nøjagtige tal, men det her er meget tæt på, og resultat vil helt sikker blive lige så godt😉

Pizzabund (til 1 bradepande)

6 æg

300 g revet ost

1 dl glutenfri mel

1 tsk salt

Ingredienserne røres sammen og hældes ud på en bageplade med bagepapir (massen er ikke fast som en dej af mel, men må heller ikke være så flydende, at den løber fra dig😉)

Vores fyld bestod af kyllingekebab, mozerella i skiver, grøn pesto og rødløg.

Hele herligheden fik ca 10 minutter i ovnen ved 225 grader, og blev serveret sammen med sprøde bønnefritter.

Opskrift på strikkede scrunchies

Scrunchies er blevet moderne igen, og jeg er blevet vild med de strikkede hårelastikker, der giver lidt ekstra kulør og fylde til frisuren.

De tager kun et øjeblik at lave, og kan laves af garnrester… og så er opskriften super enkel.

Man strikker en rektangel på ca. 10 x 55 cm. Jo længere den er, jo flere rynker får den, og jo bredere den er desto mere fylde får den. Derudover skal du bruge en elastik på ca. 22 cm.

Hvis du også syede hårelastikker i 80’erne og 90’erne kender du allerede fremgangsmåden 😉

Sy rektanglet sammen på langs, så det bliver til et rør. Nu skal elastikken ind i røret (det er lettest, hvis du sætter den ene ende af elastikken fast i enden af røret med en sikkerhedsnål, så den ikke smutter helt igennem. Når elastikken er igennem, binder du en knude på den, og syr enderne af røret sammen… et voila!

Hvis opskriften ovenfor er ren volapyk, kan du finde et utal af videoer på Youtube, der viser fremgangsmåden😉

Jeg har frosset madplanen ned..

Kender du det der med at lave en god madplan, for at undgå at skulle købe ind flere gange om ugen?

Ok. Kender du så også irritationen over at opdage, at du har glemt at tage kød op af fryseren til aftensmaden – igen?

Weekenden stod på oprydning i fryseren, da vi helt og aldeles havde tabt overblikket over indholdet – netop fordi det der med at glemme at tage noget op til aftensmad, sker lidt for tit for os 😔

Noget måtte der gøres!

Vi har to frysere. En der er en del af køleskabet og en kummefryser i kælderen (begge fulgte med huset, da vi købte det for et par år siden), og det er nok det der går galt for os. Ikke fordi der er langt ned i kælderen, men jeg kan nå at blive distraheret mange gange inden jeg når kældertrappen (det burde jeg måske også arbejde med🤣), og fryserne bliver fyldt efter “hvor der er plads-princippet” efter en tur i supermarked, der ligger (alt for tæt på) lige rundt om hjørnet🙃

Men her i weekenden fik jeg sat lidt system i det – yeah!

Den øverste skuffe i køle-frys skabet i køkkenet er blevet dedikeret til ugens madplan. Det vil sige, at vi køber ind i weekenden, og alt det der skal bruges senere på ugen fryses ned i denne skuffe – tæt på, let at overskue, og let at finde frem efter aftenen i forvejen.

Jeg er spændt på at se, om det vil lykkedes os at købe ind færre gange om ugen, efter at vi har frosset madplanen ned😉

Tid til oprydning

Weekenden kommer til at stå i oprydningens tegn, for der er to ting, der har irriteret mig her på det sidste.

Garderoben er vokset lidt for meget, fordi jeg ikke har været god til at overholde mig “en ind, en ud”- politik :0/ Så det er igen blevet tid til en ordentlig oprydning. Fejlkøb skal sendes til genbrug i stedet for at fylde unødig, og gøre garderoben uoverskuelig – for sjov nok, bliver det lettere at finde noget at tage på om morgenen, hvis man har en lille garderobe.

Det andet sted, der skal ryddes op er i fryseren. Trods de bedste intentioner om at holde orden, så er det endt i et totalt kaos, og jeg aner ikke, hvad der gemmer sig derinde🙈

Jeg vil gerne bruge fryseren bedre, og første step må helt åbenlyst være, at få ryddet op og skabe overblik.

Måske du vil være med til at fjerne daglige frustrationer ved at rydde op denne weekend? 😉

Mere chokolade…

Jeg elsker chokolade og undskylder mig gerne med, at det mørke chokolade har gavnlige egenskaber ;0)

Når man, som jeg, helst går en lang bue uden om mel, så bliver man hurtigt skakmat, når andre får en småkage eller en kage. Derfor har jeg lavet endnu en lille naturlig lækkerbisken, som jeg kan sætter tænderne i, når der skal lidt sødt til.

Igen er det ganske simpelt uden 37 ingredienser, der først skal købes ind. Det er ganske enkelt bare mandler, der er dyppet i mørk smeltet chokolade ligesom fignerne blev det.

Når de er kølet af, knækker jeg dem af i små stykker og opbevarer dem gamle glas.

Hurtigt og nemt… og tæller meget mere som selvforkælelse end et æble, når nu de andre spiser kage ;0)