Search Results for: Syltede tomater

Syltede grønne tomater

Vi har svært ved at følge med tomaterne. De når simpelthen at blive overmodne og sprække inden vi får dem spist, så jeg har forsøgt mig med at sylte nogle af de grønne tomater. Det ville jo være synd, hvis de gik til spilde, og jeg har ladet mig fortælle, at de smager skønt ;0)

Jeg har forsøgt mig med denne klassiske gamle opskrift:

150 g Tomater

1 dl Økologisk lagereddike

1 dl Sukker

1 dl Vand

1/4 vaniljestang

1 Kanelstang

Tomaterne skæres i halve (eller stikkes i hvis de er små), og kommes i et skoldet sylteglas, der er skyldet med vodka.

Kom eddike, sukker, den flækkede vaniljestang og kanelstangen i en gryde og kog op.

Nu hældes lagen over tomaterne. Glasset lukkes tæt til, og sættes på køl.

De grønne tomater er først klar til at blive spist efter 2-3 uger, så I må vente med at høre, om de smager godt, til vi er nået et stykke ind i september ;0)

De smager virkelig rigtig godt, og vil fremover være en fast del af høsttraditionerne her i huset😃

Ovnsyltede blommer i rom

Kæresten er begyndt at klage over de mange glas med syltede tomater og rødløg i køleskabet.. og det blev ikke bedre, da jeg besluttede mig for at lave ovnsyltede blommer, med det resultat, at der lige kom et par glas mere ind i køleskabet :Ol

Før i tiden var jeg slet ikke til syltede sager, men jeg har opdaget, at det er en super god måde, at opbevare frugterne på hen over vinteren – og leger man lidt med opskrifterne, så kommer det til at smage lige netop, som vi gerne vil have det til at smage.

Idéen til de ovnsyltede blommer opstod, da en kollega fortalte om hvor nemme og lækre de var. Jeg havde på det tidspunkt spurgt cirka alle jeg kender efter gode måder at bruge blommerne på. Vores blommetræ gav nemlig en god høst i år, men uheldigvis blev næste alle blommer moden på samme tid, så det var svært at følge med. Hendes beskrivelse af sukkerlagen over de bagte blommer lød meeeget lækker – den opskrift måtte prøves af.

I løbet at vinteren burde jeg nok undersøge, om vores viktualierum i kælderen er koldt nok, til at glassene kan stå dernede i stedet for i køleskabet, for jeg kunne snildt finde på at øge antallet af sylteglas til næste år, men det skal jo nødig gå ud over husfreden ;O)

Høsttid i køkkenet

Der er travlhed i køkkenet her i høsttiden, men det er på den hyggelige måde, hvor tænderne løber i vand imens der koges lage til syltede grønne tomater og æblegrød til en god gammeldaws æblekage, som farmor lavede den😉

Jeg troede, at den slags var svært at lave, men det er faktisk overraskende let, og en fantastisk måde, at få brugt alle råvarerne på… og virkelig skønt, at have på lager, når hverdagen skal gøres lidt mere lækker😉

Haven i september

De eventyrlige hortensiaer er smukke på denne årstid. Jeg håber at det lykkedes mig at tørre en enkelt eller to så flot, at de kan bruges i juledekorationerne.

September måned er høstmåneden, hvor efterårsfarverne begynder at vise sig, og hvor det begynder at blive køligere.

Tidligere var jeg aldrig i haven i september, medmindre der skulle slås græs, men nu er september en rigtig spændende måned – nærmest poetisk, for farverne skifter på eventyrlig vis imens vi lukke et gammelt kapitel, når vi høster, rydder og skærer tilbage… med et hoved fyldt med tanker om næste sæson.

På min To Do liste for september står der:

1.Tage stiklinger af min pelargonier, så jeg kan få flere til næste år.

2. Når tomatplanterne bliver alt for trætte at se på, rydder jeg de sidste grønne tomater, sylter dem, og fjerne planterne for i år. (Husk at tage fra til frø, hvis ikke du allerede har gjort det.

3. Fjerne visne blomsterhoveder og frøstande fra de blomster, der ikke skal sprede sig i haven.

4. Sidst på måneden skal tætte stauder deles.

5. Plante forårsblomstrende blomsterløg.

6. Så salat til vinterbrug

7. Flytte flere jordbærstiklinge til det nye jordbærbed

8. Bruge et øjeblik i køkkenhaven, hvor jeg får overblik over, om der er bærbusk der skal flyttes, inde de vokser sig for store og tætte.