Month: December 2020

Kaffe med et strejf af jul

Julen synger på sidste vejrs herhjemme, så det er bare med at give den fuld gas med julestemningen, så vi når at få det hele med, og en af de ting, som jeg får svært ved at give slip på er vores julekaffe.

Vi har nemlig eksperimenteret med at lave den perfekte julekaffe i år, og den her er jeg altså bare helt vild med.

Julekaffe (1 kop)

1 tsk brun sukker og 1 knivsspids kardemomme blandes med 1 kop stærk kaffe og toppes med en stor klat flødeskum sødet med lidt vaniljesukker.

(Så er det jo godt, at julen varer lige til påske😉)

Glædelig jul🎄

Husk at gemme til og fra kortene

Om et par dage skal vi samles omkring det skønne juletræ, og hygge os med at pakke alle julegaverne op, igen i år vil jeg komme med en opfordring til at gemme og genbruge gavepapiret, gavebåndene og til og fra kortene.

I år er det lykkedes mig at pakke alle gaverne, pånær en enkelt, ind i genbrugspapir. Jeg bruger ikke tape, og båndene er altid af stof, for det gør det meget lettere, at genbrug indpakningen igen og igen.

I år er det første år, hvor jeg også har genbrugt til og fra kort fra sidste år. Det kan selvsagt kun lade sig gør med kort til os herhjemme, men lidt har jo også ret😉

Det har fået mig til at tænke på, at det vil give mening, at lave nogle lækre og mere holdbare kort f.eks. af læder eller træ, som vil kunne holde til at blive genbrugt flere gange… men det må blive et projekt til næste år😉

Glædelig jul til jer alle!