Month: April 2020

Det vil jeg gerne tage med mig efter Corona

Verden har været vendt op og ned i mange uger nu, og vores dagligdag har været meget anderledes end den var for blot få måneder siden.

Det har været hårdt. Det har været svært, og det har ind i mellem været nervepirrende ikke at vide, hvornår vores kendte hverdag kommer tilbage.

Men det har også været dejligt, at lære en helt ny side af sine sine børn at kende, og at være tvunget til at sætte tempoet ned i fritiden, og at have tid nok til at bage… bare for sjov.

Det har sat gang i nogle tanker om, hvilken hverdag vi skal have efter Corona.

En af de ting, som jeg håber at kunne holde fast i, når hverdagen vender tilbage er at huske at slukke fjernsynet.

Vi valgte tidligt at slukke fjernsynet, for at undgå alle Corona-nyhederne, og det viste sig hurtigt, at når man ikke bliver fanget af diverse mere eller mindre ligegyldige programmer, så opstår der lige pludselig tid til alle mulige andre sjove ting.

Det vil jeg gerne holde fast i!

Har du fået nogle nye gode vaner i løbet af de sidst mange uger?

Genialt tip til forspiring

Jeg fik det her genialt tip til forspiring af min veninde, og jeg kommer helt sikkert til at bruge det fremover.

Forspiring i en plastikbeholder med låg. I dette tilfælde en flødebolleæske (og det er jo virkelig en god undskyldning for at købe flødeboller, ik😉)

Løsningen er genial, fordi der dannes kondens på indersiden af låget, og det vander jorden, så man ikke behøver selv at gøre det. Det er virkelig genialt, når man selv har en tendens til at overvande🙈

Man skal selvfølgelig holde øje med spirerne, så de kan få luft, når de har brug for det, og af samme grund, lukkede jeg ikke låget tæt til.

Men små ærtespirer er nu plantet om i små potter af papir, så de kan vokse lidt imens vi venter på, at det bliver varmt nok til, at de kan blive plantet ud🌱

Man trækker rabarberstængler op…

Denne “lill” rabarber plantede jeg sidste år… det er virkelig fantastisk, som de kan vokse på ingen tid.

Vidste du det?

Jeg anede det ikke, før jeg læste det i en artikel sidste år, så det var jo ret godt, at jeg først fik min aller første rabarber for to år siden, da vi overtog huset her.

Det forlyder, at man skal trække rabarberstænglerne op, for ellers kommer der ikke nye skud op, der hvor man har høstet… Der kan man bare se🤔

Syntes lige, at jeg ville nævne det, i tilfælde af, at der findes andre rabarber-nybegyndere derude😉

Jeg har hentet salat i haven.. i april!

Det er lidt vildt, at jeg allerede her i april kan gå ned i køkkenhaven, og hente en blandet salat med 6 forskellige slags salater og krydderurter.. men det kunne jeg i går!

Det var netop det, der inspirerede mig til at sætte mig ind i mulighederne med vinterafgrøder sidste sommer. Men jeg troede, at det ville tage flere år, at opbygge noget brugbart – det gør det så ikke, skal jeg hils og sige ;O)

Salaten bestod af Skvalderkål, vårsalat, vild ruccola, bredbladede persille, bladbeder, purløg, grønkål… plus de ingredienser, som jeg tilføjede fra køkkenskabene, selvfølgelig.

Kun vårsalaten og grønkålen er et-årige planter, resten er flerårige, så de kommer helt af sig selv – og det passer en semi-doven haveejer som mig ret godt ;O)

Så hvis du er den mindste smule interesserede i at kunne hente grønt i din køkkenhave i vinterhalvåret, så er det bare om at komme i gang.

En kort en lang…

Der er godt nok stor forskel på spireevne!

De to små æbletræer kommer fra kerner fra det samme kernehus. De er plantet på samme tid og behandlet ens i deres korte levetid… men det skulle man ikke tro, når man ser på dem, vel?

Det “store” træ har jeg netop pottet om i en større potte. Det kommer jeg nok til at gøre et par gange inden efteråret, hvor jeg håber, at den er stor nok til at blive plantet i haven.

Jeg burde nok kassere de små, men det er jeg ikke helt klart til endnu… man ved jo aldrig, om de kommer til at klare det bedst i det lange løb😉

De første rabarber

Så blev det endelig tid til at hente for allerførste rabarber i køkkenhaven… yeah!

Sidste år, da vi anlagde køkkenhaven, var rabarberen den allerførste plante, vi plantede dernede. Det var en aflægger af en gammel rabarber, og derfor måtte vi helst ikke trække rabarber fra den sidste sommer… de skal nemlig helst have ro til at finde sig tilrette.

Rabarberen er en taknemmelig størrelse, at plante i en nyopstartede køkkenhave, for selv om man ikke må trække stængler fra den det første år, så gror den godt, og står flot og frodig, og giver dermed en fornemmelse af, at man lykkedes med køkkenhaven 😉

Har man en rabarber i haven i forvejen, eller kender en der har, så er den meget let af formere, blot ved at hakke et lille stykke med blade af den gamle plante, og så den et nyt sted (husk at sørge for at vande den). Voila, så har du en ny gratis plante.

Nu kan vi så endelig trække rabarberstængler fra den!

Næste år skulle vi gerne få endnu flere rabarber, for i det tidlige forår tog jeg endnu en aflægger fra den gamle rabarber, og plantede i vores nye køkkenhave… og så er vi vist ved at være der, hvor jeg skal finde ud af, hvordan man mon gemmer rabarberne til vinterbrug.

Fryser man dem ned rå, eller laver man først kompot ud af dem? Eller findes der andre muligheder?

Det gar jeg heldigvis et helt år til at finde ud af😉

Strik og podcasts

Jeg er blevet stor fan af at høre podcasts, både imens jeg strikker og når jeg trisser rundt i køkkenhaven. Det er ret hyggeligt, og ikke mindst lærerigt… så man kan vel godt kalde det dobbelt udnyttelse af tiden😉

For tiden hører jeg podcasts af psykologen Birgitte Sølvstein. Jeg har altid interesseret mig for hjernens snørklede gange. Tilbage i 90´erne læste jeg psykologi på aftenskole, ved siden af studierne, og senere slugte jeg den ene bog efter den anden om positiv psykologi og arbejdspsykolog… interessen hænger åbenbart ved.

Når det skal være lidt mere “let”, lytter jeg til alt hvad jeg kan komme i nærheden af, der handler om haven.

De næste podcast, som jeg har planer om at kaste mig over, er fra Sustaindaily, og handler om bæredygtighed.

Ja, der er rigeligt at tage af… men det er jo kun godt, nu hvor det er blevet tid til at lue haven igen🤣

En lille gemt anemone

Som så mange andre har vi brugt påsken til at rydde op i haven, og godt gemt inde under en busk fandt jeg disse smukke anemoner.

Ironiske nok har jeg ønsket mig anemoner i min have i mange år… og så var de der allerede🙈

Jeg elsker gratis gaver fra naturen😊

Uden at ane om det kan lade sig gøre, har jeg flyttet et par stykker til en anden plads i haven. Til et sted, hvor vi bedre kan se de yndefulde små hvide blomster.

Nu kan jeg kun krydse fingere for, at de overlever flytningen🤞🏼

Så lykkedes det endeligt at få styr på surdejen

Det tog flere forsøg (hvoraf et par stykker af dem endte i skraldespanden), og min familie var ved at være godt træt af at høre om surdej🙈, men nu er det endelig lykkedes mig at få styr på surdejen og bage nogle gode Ølandshvedeboller.

Cathrine Brandts surdejsalong var en kæmpe hjælp til at forstå processen, men det var da jeg læste i Grødgrisens vejledning, at hun først havde fået succes med surdejen, da hun begyndte at være lidt mere loose med alle reglerne, at det begyndte at virke for mig… de har altså ret, når de skriver, at man skal følge sine instinkter, og lære ens egen surdej at kende😉

Mit mål med hele surdejs-affæren er, at kunne bage et rugbrød, som min mave kan tåle, at jeg spiser. Surdejsbrød skulle nemlig efter sigende være lettere at arbejde med for tarmene.. det bliver spændende at se, om det lykkedes 😊

Et tilbageslag…

Tja…. det måtte vel komme en dag, når man har blogget i så mange år, som jeg har… et virusangreb. Pludselig blev det min tur, og bloggen her blev lagt ned – øv!

Det har kostet et par blogindlæg og en hjælpende hånd, at genskabe siden igen, men det var vel i bund og grund billigt sluppet 😀

Jeg nåede lige at overveje, om bloggen bare skulle lukkes helt ned. Men selv om den tager tid, så elsker jeg, at den tvinger mig til at tænke kreativt, at den holder mig igang med alle mulige (og umulige) skøre projektet, og at jeg kan bruge den som et opslagsværk og kalender for årets gang…. og ikke mindst elsker jeg, når en af jer læsere fortæller mig, at I har grinet, undret jer eller fået et fif med på vejen her fra Staysimple❤️

…og hvem er Pia uden Staysimple.dk?

Det må vi heldigvis vente med at finde ud af, for bloggen er online igen… og de håber jeg, at den bliver ved med at være lang tid endnu 😉