Month: March 2020

Status fra vindueskarmen

Ligesom sidste år er min vindueskarm fyldt med forspirings projekter, og det er en fantastisk kompensation for at det er for tidligt, at så i direkte i haven ;O)

Meen jeg synes altså, at det var noget mere vellykket sidste år :O/

Tomaterne kommer heldigvis fint, men der sker intet i de “potter”, hvor peberfrugterne er sået, og ud af 7 potter med Lupiner, er der kun 3 der spirer.

Det kan selvfølgelig være mig, der er for utålmodig, og der er jo heller ingen jordisk mulighed for at kende succesraten ved frø, man selv har samlet, så måske er tingenes tilstand bare som det skal være?

Men jeg tror godt, at vi allerede nu kan konkludere, at jeg må have opbevaret frøene fra peberfrugterne forkert (fik dem aldrig pakket væk efter at de var høstet fra frugten, så de lå blot i en skål i vindueskarmen…i solskin…ups!).

Nå, men det fantastiske ved mislykkede forspirrings projekter er, at man bare kan plante nye frø i potterne, og krydse fingere for at man får mere held med dem ;O)

Rigtig god weekend til jer alle derude :O)

Pelspleje i frostvejr

Jeg har udnyttet den milde nattefrost til at få frisket pelsen lidt op ;O)

Der er ikke noget mere hyggeligt, end at sætte sig i en gammel stol med en pels, vel? Men hvis man bruger stole ofte, så kommer pelsen til at se ud derefter.

En naturpels kan jo ikke komme en tur i vaskemaskinen uden at blive ødelagt, men den har den stadig brug for en opfrisker, og derfor har jeg lagt dem ud i frosten tidligt i morges, så frosten kan gøre sit til at rengøre pelsen.

Senere på dagen skal pelsen bankes med en god gammeldags tæppebanker, og til sidst får den en tur med en børste, for at fjerne det værste filt…. herefter er pelsen så god som ny, og klar til at komme tilbage i loungestolen.

Æbletræerne vokser stadig

I september såede jeg et par kerner fra et æble fra vores dejlige æbletræ. Kernerne skulle stå køligt i et par, før de kunne spire, så de stod længe i en potte på vores terrasse… så længe, at jeg havde opgivet dem. Men da jeg fandt potten frem, for at plante noget andet i den, opdagede jeg til min store overraskelse, at der var liv dernede.

Vi vil så gerne have flere træer af samme sort, som den vi allerede har i haven, for den giver verdens bedste æbler, så jeg passer og plejer de små træer, det bedste jeg har læjrt.

I dag har jeg pottet dem om i større potter med frisk næringsrig jord, for pladsen var ved at blive for trang i deres lille “kollektiv”. Nu har de fået “hver deres værelse”… så håber jeg bare, at de kan trives der🌱

Gartnerindens surdej

De sidste par gange jeg har været ude at handle, har alt gær været udsolgt, så jeg tænker lige præcis nu er det perfekte tidspunkt til, at afprøve en gammel drøm om at bage med surdej.

Men hvor starter man henne, når man er på dybt vand og ikke aner, hvad man har gang i? ;O)

Der findes jo et hav af opskrifter på nettet, og det gør det jo bare endnu mere svært at vælge. Så jeg valgte, at søge efter en opskrift hos to af min yndlings “mad-damer” nemlig Valdemarsro.dk og Sif Orellana, for deres opskrifter plejer at være nemme at gå til, og giver mig håb for ret faktisk at komme i mål med et rimeligt resultat ;O)

Valgte faldt på Gartnerindens surdej, fordi jeg allerede havde alle ingredienserne i huset, og dermed kunne spare en tur ud i Corona-land (hvilket jo absolut er værd at foretrække i disse dage).

Nu er dejen lavet, og jeg skal så gå og nusse om den de næste 10 dage, før jeg finder ud af, om det lykkedes – og ikke mindst, om jeg kan finde ud af at bage et hæderligt brød af den…

… Tålmodighed er en dyd ;O)

Tid til kage

Vi prøver at få det bedste ud af situationen, ved at sørge for at få lidt hygge ind i hverdagen, og hvad er mere hyggeligt end at bage (og ikke mindst spise) chokoladekage?

Børnene kan være med til det hele, og hvis I laver dobbelt portion eller blot en halv portion, så er der jo også lidt matematik i det – og har I en rund kageform, kan I øve brøker, når kagen skal spises… aldrig har der været en bedre grund til at spise kage 😉

Et hjerte af genbrug

Når jeg er på genbrugsjagt, falder jeg ind i mellem over de flotteste retro duge, men ofte har de gamle pletter, som gør dem umuligt at bruge som dug igen, og det er virkelig synd og skam, synes jeg.

Men selv om de ikke kan bruges til deres oprindelige formål, betyder det jo ikke, at de slet ikke kan bruges igen. Disse hjerter er for eksempel lavet af to gamle retro dækkeservietter med pletter, men også med et perfekt mønster til de skønneste retro julehjerter❤️

Hjerterne er lavet 100% af genbrug. Stoffet kommer som nævnt fra retro dækkeservietter købt i en genbrugsbutik. Båndet er gavebånd fra en julegave, og fyldet kommer fra en gammel fladmast pude, der ellers stod til at blive smidt ud – og tråde fandt jeg i min sykasse♻️ Det er da genbrug, nær det er bedst😉

Er du til kreativ genbrug, så se også den stofpose, jeg syede af en gammel dug for et par år den.

Hvad skal vi lave?

Det spørgsmål er sikkert også dukket op hjemme hos jer i løbet af de sidste par dage, ik? Ellers dukker det helt sikkert op i løbet af de næste par uger, hvor vi skal holde børnene hjemme…

Det er lige præcis nu, at jeg er glad for, at jeg har lavet denne blog, hvor jeg har samlet alle min skøre aktiviteter. For nu kan jeg rimeligt hurtigt samle en liste med forslag til ting, som vi kan lave, så tiden ikke bliver for lang for os (læs: så ungerne ikke begynder at bide hovederne af hinanden🤣).

Jeg har tænkt mig, at forslå, at vi kan:

Sætte gang af forkultivering ved at børnene får deres egen lille køkkenhave i vindueskarmen.

Lave smykker (okay, den går nok ikke herhjemme, men måske i et hjem med piger😉)

Lave vores egen musli

Komme ud i naturen enten på gåben eller på cykel (det vil min kondition bestemt også have godt af🤣)

Bage æbler eller cookies… eller bare jeres yndlingskage.

Hygge med små hyggelige strikkeprojekter. Her finder du et lille udvalg af forslag (ja ja, jeg ved det, den var også mere til piger 😉)

Endelig fik jeg gang i forkultiveringen

Ih, hvor har jeg ventet på denne dag, for jeg kunne sætte gang i forkultiveringen. Det var skønt, at få fingrene i jorden igen😊

Jeg har plantet frø til to slags tomater, peberfrugter og Lupiner (aner ikke om man forkultiverer dem, men det skal da forsøges😉).

Frøene til den ene slags tomater kommer fra sidste års høst af tomater (hvilket i øvrigt er super nemt og sjovt, at lave), og frøene til pederfrugterne kommer fra en peberfrugt købt i et supermarked – jeg har hørt andre have held til at få dem til at spirer, så det måtte jeg selvfølgelig også lige afprøve😄.

Om jeg får lige så meget held med min forspirring, som sidste år, det vil tiden vise, men man kan da håbe😉

To be continued…

Brug dine rester – æbler (igen)

I sidste måned fortalte jeg om, hvordan vi bruger de sidste kedlige smårynkede æbler i varme retter, så de blev spist i stedet for at smide dem ud.

En anden mulighed er at bruge dem til at lave en skål bagte æbler med hasselnødder og flødeskum eller vanilleis (alt efter, hvad man har i huset😉

Skær æblerne i tynde skiver, og læg dem i et ovnfast fad. Drys hakkede hasselnødder og sukker eller kanel (eller begge dele😋), og bag dem ved 200 grader i 10-15 minutter.

Det er da i den grad værd at fortrække frem for madspild, ik?😉

Jeg kan ikke venter…

Jeg savner i den grad, at kunne gå ud på terrassen eller i køkkenhaven og hente urter og grønt, så jeg forsøger at hjælpe foråret lidt på vej med et minidrivhus.

Det er nok de færreste, der ville have valgt at hjælpe skvalderkål på vej (lidt selverkendelse skal man jo have🤣), men skvalderkål er fyldt med c-vitamin, jern, magnesium og kalcium, og kan bruges både i smoothies, salater og bagværk… så hvorfor ikke sætte lidt fut i den?😉

Det lille minidrivhus er i øvrigt blot lavet af en glasklokke, der normalt bruges til kage og ostefade. De fås ofte i genbrugsbutikkerne til små priser, hvis der er et lille skår i dem – og det er de små spirer i køkkenhaven jo heldigvis ligeglade med😄