Stay Simple – nu med GRATIS brevkasse

Staysimple_hjerte

Det kan være svært at finde rundt i den store jungle af gode råd om en sund kost og livsstil. Specielt når hver sæson kommer med det sidste nye hit af en slankekur, som skal gøre os til sunde, veldrejede overskudsmennesker.

Mit mål er at gøre en sund livsstil let og overskuelig, så den kan fungere i en travl hverdag, og ofte kan man komme langt med små enkelte tiltag. Jeg har derfor valgt at lave en brevkasse, hvor du GRATIS kan stille et enkelt spørgsmål om sund kost. Det kan være at du er i tvivl om en glutenfri kost kunne være sund for dig, om det er nødvendigt at sløjfe osten fra dit barns madpakke eller hvordan det nu liger var med de der fedtstoffer.

Jeg håber, at I vil tage godt imod min nye brevkasse, så vi kan få gang i den sunde livsstil!

“Sund med måde måned”

Jeg bliver ofte spurgt til hvilken ” religion” indenfor kost jeg lever efter, og at sammenligne kostoverbevisninger med religion er ikke helt forkert, når man kigger på hvor mange forskellige retninger der er, og hvor passioneret folk kan være for lige netop deres version af sandheden.

Svaret på spørgsmålet (som jeg iøvrigt altid gladeligt svarer på) tager sit udgangspunkt i München, hvor jeg tilbragte et fantastisk år sammen med de skønneste mennesker for alt for mange år siden :) Et af disse skønne humoristiske mennesker indførte dengang “sund med måde måned”, omend det dengang var “med måde” delen af konceptet der fyldte mest, så har det fulgt mig lige siden – nu er det bare den sunde del der fylder :0)

Hjemmebag

For mig er økologien en af de vigtigste grundsten i en sund livsstil, for i økologiske produkter findes der færre tilsætningsstoffer, gift- og medicinrester. Det er rene produkter, som kroppen kan genkende og udnytte optimalt. Men jeg lever med “økologi med måde”, for ja, produkterne er dyrere end traditionelle produkter, og selv om jeg prioritere økologien højt, så finder du også traditionelle, nøje udvalgte, produkter i mit køleskab. Du finder også både fløde og smør i mit køleskab, og sukker i skabet (økologisk naturligvis) fordi de produkter hører til i min hverdag – med måde!

Jeg møder også ofte et håb om en hurtig og nem opskrift på hvordan man bliver lidt sundere og/eller slankere. Men om personen overfor mig skal skære ned på fedtet, sukkeret, kulhydrater, saltet, oksekød eller tilsætningsstoffer for at opnå sit resultat afhænger af, hvad personens kost og livsstil består af på nuværende tidspunkt, og hvad de ønsker at opnå med en kostomlægning. Det kan ikke afklares på 2 minutter og uanset hvad jeg vil anbefale dem, så vil jeg anbefale en sund livsstil med måde, for hvis man bliver for fanatisk, bliver det svært at leve i.

Det er højsæson for slankekure (for dem der har overlevet de første 6 uger), og rundt omkring hører jeg folk sige “jeg kan intet spise til familiefødselsdagen på lørdag” eller “åh, jeg ved ikke hvordan jeg skal stå imod den fantastiske menu på restauranten”, og jeg tænker om de mon klarer ugen ud? For når en sund livsstil kommer til at afhænge udelukkende af tvang og afsavn frem for motivation og vilje, så er toget allerede afsporet.

Indgå en kontrakt med dig selv om hvornår og hvor meget du må synde. Er der for eksempel kage og morgenbrød på arbejdspladsen flere gange om ugen, så tillad dig selv at tage et lille stykke 1 gang om ugen – og nyd det! Skal du på restaurant med vennerne fredag aften, så hold den sunde livsstil hele ugen, og spis præcis det du vil den ene aften – og nyd det! Små unoder er okay, så længe du vender tilbage til den sunde livsstil igen bagefter. Når du laver en kontrakt med dig selv undgår du at føle det som om du falder i. Det bliver legalt at nyde de små kulinariske glæder, der er er samlingspunktet i et land, hvor hygge og mad følges ad hånd i hånd.

Så mit bedste råd, uden at kende detaljerne i din livsstil, er at leve sundt med måde – så kan dit nytårsforsæt om en sund livsstil holde resten af livet!

 

Kom lidt sundere igennem alle julefrokosterne

Rugbrød

Julen er højsæson for mavepine og forstoppelse, men man kan godt komme igennem højtiden uden nødvendigvis at give afkald på alle de traditionelle lækkerier, man skal bare bruge hovedet når tallerken fyldes.

Følg mine råd til en sundere jul, og vink farvel til overfyldte udspilede maver, humørsvingninger, træthed og tag imod det nye år med god samvittighed.

Stay Simple’s skridt mod en lidt sundere jul

Vælg det grove brød frem for det hvide. Det grove brød indeholder flere fibre, og de hjælper med at skubbe maden igennem tarmene, så det ikke sætter sig fast til en forstoppelse.

Udskift den traditionelle sukkerfyldte rødkål med en knasende frisk rødkålssalat.

Lav risengrøden af fuldkornsris (ja, jeg ved godt, at jeg strammer den, men det smager godt – anderledes, men godt).

Husk at røre dig! Motion hjælper med at holde tarmene igang, så benyt julefrokosterne med familien til at gå nogle lange hyggelige tur, og julefrokosterne med kollegaerne til at give den gas på dansegulvet :)

Når du stiller en skål frem med vanillekranse og chokolade julemænd, så stil en skål ved siden af med nødder og frugt i mundrette stykker (søde pillede clementiner og lækre æbler i både ryger lige så hurtige ind som juleslik, hvis alt forarbejde er gjort).

Vælg fornuftigt, når du står ved hylderne med julegodter i supermarked. Køb en god mørk chokolade, kvalitets marcipan og tørrede frugter. Lav jeres julegodter selv af naturlige råvarer frem for at købe billigt syntetisk slik, som kun efterlader dig energiforladt med humørsvingninger og ekstra deller på sidebenene.

Drik rigeligt med vand - det er sundt, det mætter og det forhindre at du overspiser, og det levner mindre plads til de tomme kalorier fra alkohol (nå ja, og dermed også færre tømmermænd dagen derpå ;0))

Levn og lad stå! Husk at mærke efter hvornår du er mæt. Lad ikke øjnene overtale dig til at tage endnu en portion, hvis maven er fyldt. Mind dig selv om, at du nok skal nå at få nok af den traditionelle mad – og nå at blive lige så træt af den som sidste år.

Spørg til menuen, hvis du ikke allerede kender den. Når snakken går lystigt og fadene kommer rundt, tager vi ofte noget ned på tallerken uden at tænke over det – og spiser det måske også uden at bemærke det? Resultatet er udspilede maver og måske endda kvalme af mæthed. Så spørg til menuen, hvis du ikke allerede kender den, dermed kan du på forhånd beslutte, hvor meget du vil spise. Det er jo ærgerligt, ikke at have plads til yndlingsretten, fordi maven er fyldt op af noget du kun har spist for at være høflig, ik’?

Stay Simpel ønsker jer alle en rigtig god jul og et godt nytår!

Pssst… Glæd jer til januar, hvor jeg starter det nye år med en effektiv tilbudspakke – så du kan kickstarte dit nytårsforsæt og få en sund livsstil i 2015.

 

 

Spiser du for lidt?

Det kan være svært at forstå, at man skal spise mere til måltiderne, når målet er at tabe sig, og det kan være en stor mental hindring på vejen mod et vægttab.

Problemet er ofte, at når vi spiser for lidt af den sunde mættende mad til måltiderne, så er der ikke energi nok til dagens gøremål. Den lille lampe med benzinstanderen begynder at lyse, og fortæller os at vi skal tilføre kroppen energi – hurtigt!

Sund muffin

Det er her, at det går galt for mange af os, for det skal gå hurtigt og det skal være nemt, og valget falder derfor ofte på tomme kalorier i form af kage, slik, chokoladebarer, en blød bolle eller andre hurtige kulhydrater. Din hjerne beder dig faktisk om at spise noget sødt, fordi den bruger glukose som brændstof. Men betyder det så, at vi kan fralægge os ethvert ansvar for de søde sager, vi spiser om eftermiddagen?

NEJ!!! (Det svar kom næppe som et chok :0))

For at undgå trangen til søde sager om eftermiddagen, skal vi sørge for at spise nok sundt mad til frokost og om eftermiddagen. Rigtig mange får ikke noget at spise fra frokosten og frem til aftensmaden, og det er rigtig skidt, for i det tidsrum skal du stadig præstere noget på arbejde, måske skal du handle ind, hente børn, cykle hjem fra arbejde eller gå en tur med hunden – din krop har altså brug for energi for at kunne præstere, og når vi når frem til aftensmaden bliver den derfor kastet ind i gabet på fem minutter og/eller spist i overflod for at fylde hullet i maven, og for at få energiniveauet op igen.

Et andet problem med den søde eftermiddagstand er, at vi begynder at småspise. Et stykke slik eller en småkage bliver til flere “de er jo så små, at de næsten ikke tæller”, og pludselig er det den synlige bund i dåsen, der vidner om, hvor mange stykker der egenligt er røget indenbords – ved du hvor mange usundheder du reelt spiser om dagen… eller om ugen?

Ofte er sandheden ikke at vi spiser for lidt, men at vi “glemmer” en del af dagens kalorieindtag, fordi den nøgne sandhed har lidt for meget cellulitis, og tåler derfor ikke dagens lys!

 

 

Skyd ikke budbringeren!

Tærte

Jeg har vist tidligere nævnt, at kroppen består af et meget komplekst netværk. Vi kan sammenligne det lidt med besætningen på en ubåd. Alle matroser (organismer) kender deres pladser og ved hvilke opgaver de skal udføre for at ubåden (kroppen) seljer sikkert (fungerer), og hvem de skal kommunikere med. For eksempel er det enormt vigtigt, at kaptajnen sender en budbringer op til den matros, som har ansvar for at lukke lugen i toppen (ja, det er en gammel ubåd uden moderne teknologi ;O)), så den bliver lukket tæt til inden de dykker ned i dybet.

På samme måde har kroppen nogle budbringere, som overfører information mellem forskellige celler i kroppen. Disse budbringere hedder hormoner. Vi kender måske bedst  til kønshormomerne, men der findes blandt andet også hormoner til regulering af blodsukker, stofskifte, hvile og vækst. Hvert hormon kender sit budskab og ved hvilken celle det skal afleveres til.

Men kommunikation kan være en svær kunst, og nogle gange går det galt, og så når budskabet ikke frem til den rette modtager. På ubåden vil et forkert eller manglende budskab til matrosen ved lugen betyde, at der trænger vand ind i ubåden. I vores kroppe kan et forkert eller manglende budskab betyde lavt stofskifte, humørsvingninger eller træthed.

Vores hormoner har brug for motion og de rette vitaminer og mineraler for at fungere optimalt, og derfor er det så vigtigt, at vi spiser sundt og varieret. Skyd ikke dine budbringere med usunde vaner!

I denne weekend skal jeg på kursus i hormoner, og jeg glæder mig utroligt meget til at lære mere om dette utroligt fasinerende og komplekse netværk.

Rigtig god weekend til alle jer derude!

400 ord om det ingen taler om!

Skal den være tyk, tynd, fast eller blød… og hvor ofte?

Vidste du at dit tarmsystems opgave er at hive vitaminer, mineraler og brændstof ud af din kost, så de kan omsættes til energi samt at transportere affaldsstoffer ud af kroppen? Sagt på et lidt mere billedligt sprog… Lider du af forstoppelse, kan affaldsstofferne hobe sig op i kroppen på dig (lidt ligesom affaldssækkene hober sig op i gaderne, når skraldemændene strejker). Lider du af diarre kan konsekvensen være, at kroppen ikke når at optage næringsstofferne fra maden. Med andre ord: skal du yde optimalt, skal din fordøjelse fungere optimalt!

Tusindvis af mennesker accepterer mere eller mindre ubevidst at leve med en dårlig fordøjelse. Mange har aldrig kendt til andet, og lever derfor med mavesmerter, lugt- og luftgener og forstoppelse, og det er frygteligt taget i betragtning, at små ændringer i hverdagen kan betyde store ændringer i livskvaliteten!

70% af dit immunforsvar er relateret til dit tarmsystem, og fungerer som en barriere, der skal forhindre uønskede stoffer i at blive optaget i kroppen. Du kender sikkert fornemmelsen af at være træt og mat, imens dit immunforsvar prøver at nedkæmpe en forkølelse? Det er i princippet det samme der sker, hvis du spiser forkert – immunforsvaret kommer på overarbejde og du mangler energi.

Så lad os lige tage den én gang for alle: Det skal være en lugtfri flyder! Hverken for tung eller løs, og det bør ikke være nødvendigt at anstrenge sig, for at presse den ud. Hvor ofte man har afføring er individuelt, men gerne én gang om dagen, og der skal helst ikke gå mere end to dage imellem.

Hvis du tænker, at der er forbedringsmuligheder for din afføring, så start med at spise flere fibre og drik mere vand. Har du allerede indført fuldkorn i koste og ikke mærket en forbedring kan det skyldes, at du spiser for hurtigt. Kulhydrater nedbrydes nemlig allerede i munden, og sluger du  maden, bliver det derfor svære for tarmsystemet at nedbryde og optage næringsstofferne. Hjælper dette ikke bør du rådgive dig med en professionel.

Blomst

… og husk så lige børnene! Utroligt mange børn lider jævnligt af forstoppelse, fordi de fortrækker det lyse søde brød frem for groft brød med mange kerner. Som mor ved jeg, at det kan kræve forhandlingsmetoder svarende til dem de bruger i FN for at få børnene til at spise sundt, men så snyd! Der findes efterhånden en godt udvalg af fuldkornsprodukter på hylderne i supermarkederne, som ligner hvidt brød til forveksling, og det er et udmærket springbræt til de grovere produkter med de sunde kerner – det tager blot lidt tilvænning.

Gør nu noget ved det – der skal så lidt til!

 

 

“Jeg starter kuren på mandag og denne gang gennemfører jeg… måske!”

Badevægt

Vi har vist alle været der. Vi vil gerne gøre noget godt for os selv, og venner og kollegaer lovpriser det sidste nye hit inden for slankekurer, så vi hopper med på bølgen og køber store mængder af bladselleri og hvidkål (allerede her brude fornuften måske sejre…)

Vi svinger om os med køkkenredskaberne med en sådan iver, at gulerodsstænger og salatblade flyver rundt i lokalet, og for en stund kører det bare derudaf for motivationen er i top og jernviljen rødglødende. Men hvorfor er der så så mange der falder fra i det første sving?… og hvorfor tager 90% vægten på igen, hvis det lykkedes dem at gennemføre?

Mit bud er at vi glemmer at tænke ordentligt over hvorfor vi gør som vi gør. “Det kunne være skønt at tabe et par kilo” er ikke ligefrem en tricker sætning, der kan flytte bjerge, vel? Forestil dig en elitesportsudøver, som motiverer sig selv ved at sig “Det kunne være skønt at vinde denne konkurrence” – Nej vel?

Sommerferien er slut, hverdagen presser sig på, og for mange betyder det, at der komme flere rutiner ind i hverdagen igen – Det er et super godt tidspunkt at starte en livsstilsændring. En sommerferie er for mange en fri zone, hvor det er tilladt at drikke lidt ekstra vin og spise rigtig mange is, og kroppen kvittere med lidt flere urenheder i huden og en ekstra lille mavedelle, som gør det lidt vanskeligere at knappe bukserne – med andre ord, prisen for livsstilen bliver synlig og motivationen for en ændring større!

Men inden du beslutter dig for at lave en livsstilsændring, bør du bruge tid på at overvej hvorfor du vil det. Spørg dig selv, hvad der er du ønsker at opnå – hvad får du ud af det? Vil du gerne kunne passe den røde sommerkjole, som hænger urørt i skabet for 3. år i træk? Ønsker du en bedre hormonbalance, mindre acne eller at kunne gå op ad trappen uden at blive forpustet? Vær så konkret som muligt. Gode mål er målbare, så du kan se og mærke resultatet, og stor mål bør deles op i delmål, så du kan se fremskridtene og fejre succeserne.

En anden overvejelse, der er mindst lige så vigtig som at starte og gennemføre en livsstilsændring er, hvad der skal ske når du har nået målet. Hvordan ser din hverdag så ud? For rigtig mange mennesker er det nødvendigt at sætte nogle spilleregler op, så vi ikke blot plumper tilbage i de samme gamle vaner, som fik os i uføre til at starte med. Det lyder måske meget organiseret, men det kan blot dreje sig om at prioritere motion 3 gange om ugen, at der kun spises usundt én gang om ugen – og i små mængder, at fjerne alt hvidt brød og pasta fra hverdagen eller at man bruge en tallerkeninddeling ved hvert måltid. Det lyder da spiseligt, ikke?

Skal vi starte på mandag – og gennemføre?

Ved du hvor mange E-numre der er i din remoulade?

Vi har vist alle efterhånden fanget, at vi skal skrue ned for indtaget af sukker. Mange og lange kampagner har fortalt os om, hvordan sukkeret sætter sig på sidebenene og sætter uønsket fut i blodsukkerniveauet – med tilhørende gener i form at træthed og humørsvingninger. Budskabet er sunket ind (omend det ikke nødvendigvis bliver fulgt!) FLOT!

Men hvor er kampagnen med oplysninger om, hvad de tilsætningsstoffer, vi tilsætter maden, gør ved vores kroppe?

Jeg savner en kampagne, der fortæller om at nogle sødestoffer er mistænkt for at være kræftfremkaldende, og at nogle konserveringsmidler kan give allergiske reaktioner og udslæt. Hvilke tilsætningsstoffer er mistænkt for at være hormonforstyrende eller skadelige for ufødte fostre?

Det er mig uforståeligt, at det skal være nødvendigt at tilsætte farvestoffer, emballagegasser, drivgasser, fugtighedsbevarendemidler, modificerede stivelse, overfladebehandlingsmidler og glittermidler til vores fødevarer – altså ud over fordi de dermed kan stå længere tid på hylden i supermarked. Det værste er, at vi efterhånden har vænnet os til den syntetiske smag, og anser den for at være “den rigtige”.

Slik

“Vi har skruet helt ned for sukkeret til lille Mads” kan man høre mødre sige. Ja, det er et godt skridt på vejen, men det er bare ikke nok, når både Amerikanske, Australske og Engelske undersøgelser viser, at Continue reading